Ny medarbejder og kollega

Vi har travlt på tegnestuen og i den forbindelse har vi udvidet vores medarbejderstab med en yderligere medarbejder. Daniel Mærsk Oksen havde første arbejdsdag den 28.11.2022 og vi er glade for at ”ARKKON-holdet” er forstærket med en yderligere medarbejder.

Daniel er uddannet tømrer og byggetekniker og har gennem forskellige ansættelser hos bl.a. Thyssen Stål A/S, KO-konstruktion og senest som projektleder hos Planethuse A/S i Ribe oparbejdet en bred erfaring inden for faget.

I første omgang vil Daniel indgå i vores projektteam der varetager opgaven i forbindelse med udarbejdelse af granskningsrapporter for Landsbyggefonden og Danmarks Almene Boligselskaber. Herudover skal Daniel også medvirke i tegnestuens øvrige spændende opgaver og ligeledes være med til styrke den positive og videre udvikling af ARKKON.

Vi glæder os til samarbejdet og byder Daniel velkommen på tegnestuen.

 

Daniel Mærsk Oksen